| HASTIGHEDSKONTROL
I KØBENHAVN OG OMEGN
Tekst og foto : TaxaFinn
Artiklen er senest opdateret 05. august 2009 - sidste update længere
nede af siden med gul skrift.
|
|||
| Politiet i Københavnsområdet
har i de seneste par år intensiveret hastighedsovervågningen kraftigt.
Du kan finde en liste over de mest
benyttede
målesteder i Københavnsområdet HER.
Man bruger 4 forskellige typer af kontrol:
|
|||
| NY
KAMERAMÅLEVOGN I KØBENHAVN I MAJ 2007 - se længere nede af siden...
|
|||
| STOPUR/POLICEPILOT Dette er den gammeldags form for for hastighedsovervågning og den er ikke så udbredt mere. Rigspolitiet benytter den stadigvæk på landets motor- og landeveje, tit kombineret med videodokumentation. Den benyttes altså meget sjældent i byområder, dog ses der ind imellem bl.a. en motorcykelbetjent som bruger stopur/policepilot på Lyngbyvej inde i København. Han holder så og gemmer sig ude på parallelvejen mellem de parkerede biler og farer så pludselig frem som en trold af en æske. En Policepilot er en slags avanceret stopur som kan aktiveres uden at du som bilist overhovedet kan se patruljevognen eller motorcyklen. Når bilen passerer en punkt på vejen som betjenten kan se, aktiverer han en knap på måleren, når han så selv lidt efter passerer det samme punkt (for eksempel et vejskilt) aktiverer han den anden knap. Så kører han efter bilen, tit meget langt bagude, og efter ca. 1-2 kilometers måling finder han endnu et målepunkt og trykker igen på knapperne. Fluks står synderens hastighed på displayet. Patruljevognen kan sagtens holde stille når målingen indledes, f.eks. på en motorvejstilkørsel eller inde på en rasteplads bag en busk. RADARKONTROL |
|||
| Her er Politiets røde Toyta HiAce på arbejde i Valby Langgade i København. Bemærk, at HiAce´en har GULE nummerplader, så den er meget svær at skelne fra en almindelig ufarlig varevogn. Københavns Politi har også en hvid HiAce med Fotolaser monteret. | |||
|
|
LASERMÅLING KAMERABILEN |
||
| Her ses Politiets hvide Nissan Serena fotograferet på Sallingvej i København. Billedet har jeg fået tilsendt fra en læser som jeg desværre har glemt navnet på. Serena´en bruges også i en metallic-rød model. | |||
| Københavns
politi har pr. Januar 2002 seks forskellige Kameravogne: Tre Nissan
Serena’er, en gråmetallic, en rødmetallic og en hvid samt en lyseblå
VW Transporter. En tydeligt kendetegn ved de tre Serena´er er, at de har
HVIDE nummerplader og sorte ruder i hele varerummet. Derudover benytter Københavns
Politi 2 Toyota HiAce varevogne, en hvid og en sort. Disse vogne har desværre
GULE nummerplader, så de er nærmest totalt umulige at skelne fra de
tusindvis af ufarlige og harmløse parkerede varevogne man passerer dagen
igennem. Heldigvis bruger man ikke HiAce’erne så meget som Serena´erne.
Er man lidt opmærksom, kan man sagtens nå at få øje på
Serena’erne, da så godt som ingen andre varevogne i den størrelse har
hvide nummerplader. Men man skal være hurtig! Målingen fra en Kameravogn
sker ca. 15 - 30 meter ud for Kameravognen, i en vinkel på ca. 45 grader
ud fra målevognen, så man kan sagtens nå at bremse ned hvis man ser den
i tide. Den røde blitz i bagruden bliver skudt af hver gang der foretages
en måling, men er ens faktiske hastighed omkring 56 km/t eller lige
derunder vil man oftest ikke høre fra Politiet, selvom man fik den røde
blitz at se. Hvis der er mere end ét køretøj i målefeltet, vil målingen
oftest blive kasseret, med mindre den ene bil er langt fra midten af
billedet. Politiet har en skabelon de ligger over billedet for at sikre at
man ikke har målt den gale bil. Københavns Politi har i foråret 2002
desuden anskaffet 2 VW Transporter som kameravogne, den ene (se billedet
nederst på denne side) er mørkeblå, den anden er lyseblå metalic. Det har iøvrigt vist sig, at man indenfor en given periode i Gladsaxe politikreds har TIDOBLET antallet af bøder fra 500 til over 6000 bøder efter at have taget sin fine blå Nissan Serena i brug!!!!! Selv indenfor politiets egne rækker er der voldsomme protester mod systemet. Bliver en betjent i en tjenestevogn målt af kameravognen kommer føreren af vognen selv til at betale bøden ud af egen lomme. |
|||
| Endnu en af politiets vogne med kamera. Man har fundet en gammel VW Transporter frem fra garagen og udstyret den med kamera. Den er her fotograferet i Juni 2002 på Ellebjergvej i Valby. I denne vogn kan udstyret, som det måske kan ses, også bruges gennem den bageste siderude, man har endda ofret en vinduesvisker foran kameraet i sideruden, så billederne af vores ansigter også bliver tydelige i regnvejr. Iøvrigt benytter Københavns Politi også nu en tilsvarende VW Transporter i lyseblå metallic lakering. | |||
|
Jeg har talt med en af betjentene i Gladsaxes Nissan Serena. Han oplyste,
at han altid satte målingen til at starte 10 km/t over det tilladte, men
nogen af hans kolleger ofte starter lige fra den hastighed som gælder på
stedet. Han oplyste ligeledes, at mange målinger bliver kasseret hvis man
ikke tydeligt nok kan se førerens ansigt eller hvis der er to biler eller
flere i billedfeltet. Han var i øvrigt selv blevet målt i sin privatbil
og noteret af en kameravogn kort tid inden jeg talte med ham.
Politiet kalder iøvrigt selv den Automatiske Hastighedskontrol for ATK (Automatisk Trafik Kontrol). Som
noget HELT nyt (efterår 2002), er man begyndt at tage billeder ud gennem
SIDERUDEN på kamerabilerne, så selv mod en anonym varevogn hvor man ikke
kan se, om nummerpladen er mistænkeligt hvid, kan man føle sig sikker
mere. |
|||
| Her
bliver det så mere farligt: Politiets metallic-grå Nissan Serena tager billeder i massevis GENNEM SIDERUDEN! |
|||
|
Desværre har nogle få af de pensionerede betjente som betjener disse
vogne valgt en strategi som er usmagelig: De planter målevognen der hvor
der er størst GEVINST, ikke der hvor det er vigtigst at få farten bragt
ned. Hvad skal de eksempelvis ligne, at lave målinger på Kalvebod Brygge
her i København - kun 200 meter efter skiltet hvor hastigheden sænkes
fra 70 til 50 km/t, og så på et sted hvor der er midterrabat og der
overhovedet ingen krydsende trafik er? Det er OK at lave målinger ved skoler, børnehaver og andre steder hvor der er brug for at lære bilisterne at sænke farten, men nogen af "vognstyrerne" vil åbenbart have penge i statskassen i stedet for trafiksikkerhed. Det er ikke sådan man lærer folk at respektere Politiet! Alle politikredse i det Storkøbenhavnske område bruger pr. 1 JUNI 2003 Kameravogne. Der bruges p.t. kun Nissan Serena, Toyota HiAce og VW Transporter i forskellige farver. Fra 1 Oktober 2002 er der så, som omtalt i pressen, mulighed for at løbe på en Kameravogn OVERALT i kongeriget! Jeg vil naturligvis her på siden offentliggøre billeder af de vogntyper politiet i det Storkøbenhavnske område vil begynde at bruge i de nytilkomne politikredse. Mit gæt er foreløbigt, at der vil blive tale om vogne identiske med de på denne side nævnte vogntyper. Politiet nyeste tiltag er EN NY HJEMMESIDE, hvor de fortæller hvor de MÅSKE står og måler en eller anden dag inden for en 3 mdrs. periode. Nå ja, det er da bedre end ingenting. |
|||
| Dette er IKKE en Kameravogn, det er såmænd Politiets over 20 år gamle bordeauxfarvede Radarvogn. Den er her fotograferet på arbejde på Amagermotorvejens frakørsel ved Sjællandsbroen. BILLEDET ER TAGET I JANUAR 2002! Radaren står som altid foran vognen, stopholdet står 3-400 meter længere fremme. Så selv en gammel spand (som burde være kørt til SKROT for mindst 5 år siden) skal man altså STADIGVÆK passe på......... | |||
|
Pr. 1 Marts 2003 er den Automatiske Hastighedskontrol i Storkøbenhavn blevet samlet i én enhed, således at overvågningen i Glostrup, Hvidovre, Lyngby, Gentofte, Gladsaxe og Tårnby foretages af de samme vogne som i København. Læs om måledistrikterne i Storkøbenhavn og resten af landet på Politiets egen site HER. Jeg vil dog lade den "gamle" liste over vognene står herunder, selvom vognene efter 1 Marts 2003 altså vil kunne ses over det meste af Storkøbenhavn. Min umiddelbare erfaring er, at Serena´erne er gledet lidt ud i glemslen og at det er Toyota HiAce og VW Transporter der er de mest benyttede efter sammenlægningen af måledistrikterne. Listen over Kameravognene i Storkøbenhavn ser pr. Oktober 2003 således ud: Nissan Serena i Hvid - Nissan Serena i Metallic-rød - Nissan Serena i Gråmetallic - Nissan Serena i Mørkeblå. Toyota HiAce i Hvid - Toyota HiAce i Rød. |
|||
| Denne lyseblå VW transporter er en af de (pr. Oktober 2003) mest benyttede Kameravogne, Politiet har flere forskellige identiske vogne i denne farve og den kan altså nu påtræffes overalt i hele Storkøbenhavn. | |||
| VW Transporter i
Mørkeblå - VW Transporter i Lyseblåmetallic - VW Transporter i Hvid - VW Transporter i
Lyseblå
Desuden har ATK i Vordingborg pr. oktober 2006 fået en mørkegrøn Mercedes Vito. Har du nogen tilføjelser, rettelser eller ændringer til denne liste, så send mig den STRAKS. Den
følgende liste over Politiets måleudstyr er i sin tid hentet hos www.razzia.dk
: |
|||
| Her ser du endnu en af de lyseblå VW transportere, denne gang på Avedøre Havnevej i Hvidovre. Her er det dog en ringe trøst, at betjenten i vognen ikke har gjort et stort nummer ud af at skjule sig for de forbipasserende stakler. | |||
|
Der er
omkring 10 forskellige måder din hastighed kan blive bedømt på: PR94 |
|||
| Her er vi tilbage i den gode "gamle" stil. Denne betjent står og laver sin lasermåling ved udkørslen af tunnelen på lufthavnsmotorvejen i Kastrup i Juni 2003. Målingen foretages altså mens bilerne kører INDE i tunnelen - mod København. | |||
|
Fotolaser Der skal fratrækkes 3 km/t ved hastigheder til og med 100 km/t og 3 procent ved hastigheder over 100 km/t. Desuden gives der en uofficiel ekstrarabat, således at der først udskrives bøde ved mere end en 10 procent overskridelse. Altså ved beregnet 56 km/t hvor der er 50 km/ begrænsning. (Dvs. måleudstyret har reelt vist 59 km/t, men der trækkes så de 3 km/t fra i tolerance). NEDAR ”NEDAR” er en radar, hvor udlæsningen er automatisk reguleret for målefejl. Det er altså altid det oplyste kilometertal, der danner grundlag for bøden. PolicePilot Ikke at forveksle med en PalmPilot. PolicePilot er et elektronisk stopur koblet til politibilens speedometer. Politifolkene giver en form for rabat ved at indlede og afslutte målingen på en måde, der er til tiltaltes fordel, så her er det altså også det oplyste tal, der gælder. |
|||
| Her ser du så "modtagelseskomitéen" - også kaldet "stopholdet", som holder længere inde ad motorvejen ved frakørslen til Ørestaden. | |||
NYESTE: Her politiets nyeste målevogn, en ny mørkegrøn Mercedes Vito, billedet er taget omkring Sorø i oktober 2006. Den kommer sandsynligvis fra ATK distrikt Vordingborg. |
Stopur (flyovervågning) Politifolkene giver en form for rabat ved at indlede og afslutte målingen på en måde, der er til tiltaltes fordel, så her er det altså også det oplyste tal, der gælder. Provida Videobil
|
||
|
MERE NYESTE: Her politiets nyeste målevogn i Storkøbenhavn i foråret 2007, også en Mercedes Vito, denne gang i mørkelilla. Billedet er taget på det berygtede målested på Kalvebod Brygge i Maj 2007
|
|||
|
BILLEDER OG ANDET MATRIALE OM FARTKONTROL
|
|||
|
Herover ser du en PØLSEVOGN, stoppet i en fartkontrol på Østerbrogade i København! Den arme pølsemand havde dog ikke kørt for stærkt. Betjenten kedede sig åbenbart og gav den arme handicappede pølsemand en bøde på 500 kroner for at sidde på motorkassen istedet for at trave 3 km foran pølsevognen ud af Østerbrogade med sit kunstige ben!!!!! Bemærk iøvrigt, at betjenten står og gemmer sig bag politiets skrotbunke af en 20 år gammel VW Transporter. Længere oppe af denne side kan du se den i brug som "god" gammeldags radarvogn i 2002. Men her i 2004 er den altså ikke rustet fra hinanden endnu.....
|
|||
|
|
|||
|
Endeligt har vi her et lille kuriosum som jeg har modtaget fra en venlig læser. Billedet viser hvordan politiet i PORTUGAL maskerer deres fotolaser i en skraldespand. Det skal tilføjes, at der holder en patruljevogn i nærheden og overvåger balladen! |
|||
|
SIDSTE NYT FRA ENGLAND: I London har The Metropolitan Police den 24 Februar 2004 oplyst, at man har i sinde snarest at fjerne 400 fartovervågningskameraer der sidder på steder hvor der IKKE er fare for ulykker! Der vil derefter kun sidde 260 kameraer rundt om i London. Man fjerner altså 2/3 af alle kameraerne. Samtidigt vil man indskærpe overfor de mobile kamerahold, at målingerne fremover udelukkende skal ske på såkaldte trafikale "sorte pletter" på bykortet. Dette sker efter at formiddagsavisen "The Sun" i snart 3 år har ført en energisk kampagne mod politiets pengefikserede brug af hastighedskontrol på steder hvor der ingen ulykker sker. Læs Ekstra Bladets leder om det samme emne under linket herunder. KUNNE KØBENHAVNS POLITI MÅSKE LÆRE LIDT HER........????
|
|||
|
|
|||
| EGNE
ARTIKLER OM HASTIGHEDSKONTROL M.M.:
LISTE OVER DE MEST BENYTTEDE MÅLESTEDER Her kan du læse min lille historie om ulovligt parkerede Politibiler - Den endte helt oppe hos både Politidirektøren og Statsadvokaten...... Her er min lille sludder med fartkontrollen! (Oktober 2006) Her er min næste lille sludder med fartkontrollen! (Oktober 2007) |
|||
|
EKSTERNE ARTIKLER OM HASTIGHEDSKONTROL: EKSTRA BLADET 17/10-02: Fotofælder EKSTRA BLADET 7/11-03: Frifundet for fartbøde EKSTRA BLADET 6/3-2003: Leder om Fartkontrol
EKSTERNE LINKS OM HASTIGHEDSKONTROL Spændende side om juraen bag fartkontrol Politiets egen side om ATK - Automatisk Trafik Kontrol
|
|||
|
|
|||