Lokalhistorie hos www.TAXAFINN.dk

 

Svømmehalskvarterets Historie

 

Her er en lille kronologisk gennemgang af Svømmehalskvarterets udvikling fra 1765 til idag samt et par andre væsentlige årstal fra det omkringliggende Frederiksbergs historie. 

Svømmehalskvarteret på Frederiksberg er indrammet af Falkoner Alle, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej og Nyelandsvej og er naturligvis opkaldt efter Frederiksberg Svømmehal fra 1934, som ligger midt i området. Svømmehalskvarteret blev opbygget på primært Landstedet Sindshviles og Nyelands Gårds arealer, som begge blev opført på Ladegårdens gamle hømarker.  Den første egentlige boligbebyggelse på området var De Classenske Boliger fra 1866. Omkring 1880 begynder Hans Jacob Nyeland at udstykke jorden på begge sider af De Classenske Boliger. Udstykningen skete gradvist op mod år 1900, da grundpriserne steg voldsomt fra år til år i de år.

Ladegårdens hømarker blev bortsolgt i 1765. Her var Falkonergården og gården Rolighed blevet bygget kort tid før på området mellem det nuværende Rolighedsvej, Falkoner Alle og Aagade. Så blev landstedet Sophienlyst, der senere blev omdøbt til Sindshvile anlagt lige i starten af det nuværende Sindshvilevej. Kort tid efter bygges landstedet Falkendal, senere Mariendal i starten af det nuværende Mariendalsvej. Lyststedet Nørre Alleenlyst opføres i 1773 på hjørnet af Rolighedsvej og Falkoner Alle og i 1780 opføres lystgården Landlyst på Falkoner Alle, lige overfor Sindshvilevej, lige hvor indkørslen til Hostrups Have ligger i dag. I 1790 opføres Store Godthåb på det nuværende Godthåbsvej, lige overfor starten af det nuværende Duevej. Rolighed og Store Godthåb er de eneste af de gamle gårde der ikke blev nedrevet og ligger der endnu. i 1842 bygges lysstedet Aahuset i slutningen af Falkoner Alle, lige overfor Mariendalsvej.

 

  ARTIKEL OM DE FORSKELLIGE GÅRDES HISTORIE HER  

 

Det hele kan ses på kortet herunder.

Vil du læse mere om Svømmehalskvarterets historie er der links til en masse kilder nederst på siden.

 

 

HELE DENNE SIDE KAN HENTES SOM WORDFIL TIL UDSKRIFT HER

 

 

 

Klik for stort format

Kortet herover viser, hvor de forskellige gårde, lystgårde eller landsteder lå hvor Svømmehalskvarteret efterfølgende voksede frem omkring 1880-1900. De fleste af gårdene blev bygget på store udstykninger kort tid efter at Kongens hømarker udenfor søerne blev bortsolgt i 1765.

 

Jeg er ved at få lavet et kort der viser hvordan udstykningerne til selve Svømmehalskvarteret omkring 1880 forløb. Udstykningerne til Adilsvej, Sindshvilevej og Rolfsvej, som sandsynligvis var de første, kan ses på kortet herover.

Nederst på siden findes 8 kort over Svømmehalskvarteret fra 1795 til 1957. Jeg kan dog voldsomt anbefale Frederiksberg Kommunes Interaktive Bykort, hvor man kan skifte mellem de forskellige gamle kort SAMT luftfotos fra 1954, 1966 og nogle fra 00erne.

 

 

 

 

 

Frederiksbergs første år....

 

1662 Prinsessegården ved det nuværende Frederiksberg Runddel opføres til Frederik d. III fire prinsesser. Gården blev senere overladt til Kronprins Frederik, den senere Frederik IV og omdøbt til Prinsen Gård. Området hed dengang Ny Amager.
1664 Falkonerens Hus,  for enden af den kommende Falkoner Alle, opføres på foranledning af Dronning Sophie Amalie.
1670 Selve Falkonergården opføres ved siden af Falkonerens Hus og Falkoner Alle anlægges dertil som privat lukket vej fra Prinsessegården.
1699 Frederiksberg Slot opføres fra 1699 til 1703 til Frederik d. IV som sommerslot. Da Kongen samtidigt ydmygt omdøber Solbjerg(et) til Frederiksb(j)erg, ændrer byen ved fodet af "bjerget" nu også navn fra Solbjerg til Frederiksberg. Slottet udbygges med en ekstra etage 1708-1709.
1734 Frederiksberg Kirke på Frederiksberg Runddel indvies den 6 januar.
1747En trelænget gård kaldet "vox-blegen" med tilhørende 50 tdr. land jord opføres ud mod Ladegaardsvejen (den kommende Rolighedsvej). Den omtales omkring 1760 som Mariendal. Den navngives i 1770 til Rolighed.
1757Vox-blegen købes på auktion af Generalauditør Andreas Bruun, som nedlagde voksblegeriet og navngav gården Mariendal, sandsynligvis efter et af hans mange børn.
1770Det nye stuehus i 2 etager på ejendommen Rolighed opføres.
1807 Den 2 september om aftenen bombarderer den engelske hær København og opretter bl.a. stillinger ved Rolighed og indtager Frederiksberg Slot.
1842 Der oprettes Sogneforstanderskab for Pastoratet Frederiksberg-Hvidovre.
1858 Frederiksberg bliver udskilt fra Hvidovre og bliver selvstændig kommune den 1 juli.

 

 

Svømmehalskvarteret - år for år

 

1765 De såkaldte "hømarker" fra Ladegården tilhørende Kongen bortsælges og de herunder nævnte landsteder opstår på disse jorder.
1765 Landstedet Sophienlyst anlægges.
1768 Landstedet Falkendal med omkring 50 tdr. land jord opføres.
1770 Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel køber  Mariendal, opfører den nye 2 etagers hovedbygning og navnet ændres til Rolighed.
1773 Lyststedet Nørre Alleenlyst opføres.
1780 Lystgården Landlyst opføres.
1784 Landstedet Falkendal købes af Jacob Dahl og omdøbes til Mariendal (ikke at forveksle med Roligheds tidligere kaldenavn), formentligt opkaldt efter ejerens søster Marie.
1790 Landstedet Store Godthåb opføres.
 

 

1801  Ved en folketælling dette år har Frederiksberg 1172 indbyggere.
1803 Landstedet Sophienlyst omdøbes til Sindshvile.
1810 Falkoneriet på Falkonergården nedlægges den 1 juli.
1814 Krigsråd og Proviantforvalter Rasmus Langeland (1767-1837) køber 50 tdr. land jord af landstedet Sindshviles jorder og opfører en lystgård i starten af den kommende Nyelandsvej, omkring hvor indkørslen til Frederiksberg Centret ligger idag.
1818 Falkonergården sælges i august måned til Peter Chr. Bruun for 4150 Rigsdaler i rede sølv samt en årlig høstafgift på 11 læs.
1823 Anne Kirstine Langeland dør, hun er datter af Rasmus Langeland, gift med Stephan Peter Nyeland og mor til bl.a. Hans Jacob Nyeland.
1824 Stephan Peter Nyeland gifter sig med Jensine Louise Vendila Bentzon. De får 6 børn sammen.
1829 Landstedet Sindshvile sælges på auktion, den er på 16 3/4 tdr. land, hvor af 2½ tdr. land er udlagt som have. Landstedet blev senere udstykket til  Helgesvej, Roarsvej, Sindshvilevej og Adilsvej.
1837 Krigsråd og Proviantforvalter Rasmus Langeland dør og svigersønnen Justitsråd og Proviantforvalter i søetaten Stephan Peter Nyeland (1793-1875) overtager gården og navngiver den Nyelands Gård. 
1842 Aahuset opføres.
1855 Godthåbsvej navngives.
1857 Rubens Klædefabrik på hjørnet af Falkoner Alle og Rolighedsvej anlægges på en del af Landlyst´s jorder.
1860 Der indføres gaslamper på Frederiksbergs mest befærdede veje.
1864 Frederiksberg Station på den nye Vestbane mellem København og Roskilde åbner. Banen nedlægges i 1911.
1866 De Classenske Boliger opføres af Det Classenske Fideicommis mellem 1866 og 1881 på området mellem Godthåbsvej og den kommende Nyelandsvej, Langelandsvej og Yrsavej.
1875 Stephan Peter Nyeland dør og sønnen Hans Jacob Nyeland overtager Nyelands Gård.
1880 Hans Jacob Nyeland begynder tidligt i 1880erne udstykningen af Nyelands Gårds jorder.
1880 Classerkirken opføres. Den lå midt imellem De Classenske Boliger, omtrent ud for hvor Roarsvej begynder idag.
1881 Skolen på Godthåbsvej indvies.
1883 Falkoneralleens Sporvejsselskab oprettes med hestesporvogne og blev i 1897 sammensluttet med det nye Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab og sporvognene blev elektriske.
1884 Nyelandsvej navngives.
1884 Folkvarsvej, Rolfsvej, Helgesvej og Roarsvej navngives efter de gamle danske sagnkonger.
1884 Københavns Mælkeforsyning, senere Solbjerg Mejeri, åbner på Nyelandsvej 25.
1890 Langelandsvej navngives.  Opkaldt efter Stephan Nyelands første kone Anne Kirstine Langeland (1798-1823), datter af proviantforvalter og krigsråd Rasmus Langeland .
1891 Københavns Amts Sygehus bygges 1891-1894 på Nyelandsvej og bliver omkring år 1900 til Frederiksberg Hospital. Hovedporten på Nordre Fasanvej opføres 1915.
1892 De Forenede Vatfabrikker på Guldborgvej grundlægges. Fabrikken nedlægges i 1969 og produktionen flyttes til Jylland.
1892 Ved en brand i Snedkermester L.N. Holms ejendom på Falkoner Alle 94 omkommer 7 mennesker.
1892 Skolen på Nyelandsvej indvies.
1893 Frederiksberg Asylselskabs Børnehave opføres på Adilsvej 3. Fra 1910 lå Frederiksberg Kommunale Tandpleje samme sted.
1895 Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS) åbner telefoncentralen Godthåb på Roarsvej 26.
1896 Bentzonsvej navngives. Opkaldt efter Stephan Peter Nyelands anden hustru Jensine Louise Vendila Bentzon´s fødenavn (1793-1869). Den blev anlagt allerede omkring 1890 og gik dengang helt nede fra Lyøvej til Godthåbsvej .
1897 Skt. Lukas Kirke opføres på Chr. Richardtsvej.
1898 Skolen på Lollandsvej opføres og Lollandsvej navngives.
 

 

1901 Guldborgvej (tidligere Quistvej) navngives.
1902 Arbejdernes Bryggeri Stjernen - også kaldet Bryggeriarbejdernes Kooperative Bryggeri - etableres den 8 april på Nordre Fasanvej.
1903 Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik (Senere Superfos) etablerer et lager på Nyelandsvej. Senere overtager man Nyelands Gård som kontorbygninger.
1904 Aahuset sælges og nedrives til høj bebyggelse.
1909 Hans Jacob Nyeland skænker en af sine sidste grunde til Det Classenske Fideicommis, som så opfører Godthåbskirken på grunden.
1909 Frederiksberg Kommune køber De Classenske Boliger med henblik på nedrivning.
1911 Godthåbskirken indvies 19 marts som afløser for Classerkirken som straks efter nedrives.
1911 Pastor Tolstrup dør 1 september og bliver første der begraves fra Godthåbskirken fra den kirke han skulle have været præst i.
1916 Den "nye" Falkonergård bygges på Falkoner Alle 130, ved siden af resterne af den gamle Falkonergård. Der er børnehave i bygningen idag.
1916 Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS) flytter telefoncentralen Godthåb (og senere Fasan) til Rolfsvej 37.
1920 De første elektriske gadelamper opsættes i Allegade og kort tid efter på Falkoner Alle og Gl. Kongevej.
1922 Falstersvej anlægges på tværs af Lollandsvej og Nandrupvej og Idrætspladsen etableres på den første del af den oprindelige Lollandsvej.
1927 Rubens Klædefabrik lukker.
1928 Langelands Plads navngives.
1931 Frederiksberg Svømmehal opføres 1931-1934.
1934 Frederiksberg S-Tog Station indvies.
1935 Magnavox A/S (fra 1946 Eltra Radio A/S) flytter ind på Mælkevej 3-11.
1936 Hostrups Have opføres på grunden hvor Rubens Klædefabrik lå.
1941 Godthåbs Have (senere Aksel Møllers Have) opføres 1941-1945 midt imellem De Classenske Boliger.
1950 Radio- og Fjernsynsfabrikken "Neutrofon" flytter ind på Guldborgvej 22. Flytter til Valbygårdsvej i 1961 og lukker i 1962.
1959 De sidste blokke af De Classenske Boliger nedrives og anlægget foran Godthåbs Have anlægges på stedet.
1964 Bryggeriet Stjernen på Nordre Fasanvej lukker.
1965 Vejen Godthaabs Have skifter navn til Aksel Møllers Have den 15/11, opkaldt efter tidligere Borgmester Aksel Møller (1908-1958).
1974 Solbjerg Mejeri opkøbes af MD Foods og lukker på Mælkevej.
1982 Skolen på Godthåbsvej lukker.
1988 Skolen på Lollandsvej lukker.
1994 Hovedbygningen fra Nyelands Gård, som Superfos overtog, nedrives for at give plads til indkørslen til Frederikberg Centret fra Nyelandsvej.
1998 Frederiksberg S-Togstation lukker den 20 juni.
2003 Frederiksberg Metro Station åbner den 29 maj.

Gamle kort over Svømmehalskvateret:

 

1795 1811 1817 1857
1860 1872 1896-1903 1957

 

 

 

 

 

Links til kilder:

Allegade og Prinssesernes Gårds Historie.

Historien om Ladegården

Villa Rolighed

Frederiksbergs vejnavnes historie

Falkoner Alle´s historie

De Classenske Boliger

Fra Landsted til Nyelandsvej

Telefoncentralen Godthåb

Rubens Klædefabrik

Uwe Brodersens Dengang.Dk

Frederiksberg Kirkes historie

Frederiksbergs gamle jernbaner

Interaktivt og historisk bykort og luftfotos fra Frederiksberg

Gammel (rodet) tekst om Frederiskbergs oprindelse

 

 

 

 

HELE DENNE SIDE KAN HENTES SOM WORDFIL TIL UDSKRIFT HER

 

 

 

 

 

 

 

TaxaFinn 2012

 

 

 

Tilbage til Forsiden